Online monitering af vandstand

Specifikationer og priser

WatsonC forhandler online vandstandssensorer og sendeenheder til konkurrencemæssige priser. Der er stor fleksibilitet og vi kan skræddersy den løsning, som passer bedst til jeres projekter eller jeres behov. Det vigtigste for os er: Høj kvalitet, driftssikkerhed, billig anskaffelse, billig drift og let adgang til online datavisning.

Specifikationer

Vores vandstandsloggere er enten tryktransducere eller ultrasoniske sensorer. Tryktransducerne er velegnede til måling af vandstand i både boringer, pejlerør og vandløb, mens de ultrasoniske sensorer kan anvendes til målinger i vandløb og andre vandoverflader. De tilhørende sendeenheder leverer data til vores server via Sigfox– eller GSM-netværket, hvorefter de udstilles direkte online på den gratis dataplatform CALYPSO.

Priser

Vandstandsstation til vandløb: fra kr 3500 (afhængig af sensortype) excl. moms

Vandstandsstation til grundvand: fra kr 3500,- excl. moms (afhængig af ledningslængde, type og sensordiameter)

Driftomkostningerne er kr 100 – 200 pr. måned

Der er mulighed for både at købe og lease vandstandssensorerne, og alt efter hvad der aftales, så kan WatsonC eller kunden selv stå for opsætning, kontrolpejling, batteriskift, mm.

Vi kommer meget gerne ud til jer, fremviser og fortæller om mulighederne med WatsonC’s vandstandsloggere. Skal du have et større antal sensorer, laver vi en god pris.

Kontakt os på 28435100, hvis du vil høre mere.

Måling af vandstand i grundvand

Med billigt udstyr og billig drift åbnes op for helt nye muligheder for online registrering af grundvandsstand, og der er mange sammenhænge, hvor det kan være relevant at monitere grundvandstanden – både det primære magasin, som anvendes til vandforsyning, og de terrænnære grundvandsmagasiner. Vi har online vandstandssensorer, der behændigt og let kan opsættes til jeres moniteringsprogrammer.

Vandforsyning

Overvågningen af vandstanden i moniteringsboringer omkring en kildeplads giver et uundværligt billede af potentialeforholdene. Hvis en kildeplads f.eks. skal udvide og etablere nye boringer, er det vigtigt at vide, hvilken vej vandet strømmer og hvilke områder, det giver mening at grundvandsbeskytte. Et opdateret og velunderstøttet potentialekort er i vores øjne et nøgleredskab i planlægningen og til administrationen af grundvandsressourcen.

Overudnyttelse af grundvandsressourcen

Med online målinger af grundvandsstand kan du løbende følge med i ressourcens størrelse og optimere indvindingsstrategien, så risikoen for overudnyttelse af magasinet minimeres. Sommeren 2018, hvor der var en usædvanlig lang tørkeperiode, var en øjenåbner for mange og kontinuerlig overvågning kan være redskabet til at afbøde de værste konsekvenser i tørre perioder ved f.eks. med rettidig omhu at flytte indvindinger.

Grundvandsafhængig natur

I økohydrologiske undersøgelser har vi meget stor erfaring med at opstille vandstandsstationer til vurdering af vældpåvirkning, sårbarhed overfor hydrologiske påvirkninger og til generelt at blive klogere på hvad der understøtter grundvandsafhængige naturtyper.

Grundsvandssænkninger

Der stilles større krav til overvågning og monitering i forbindelse med grundvandssænkninger ved anlægsprojekter. Her kan vores online vandstandssensorer og tilhørende dataplatform CALYPSO være med til at skabe overblik over de store mængder data, der indsamles.

Forhøjet grundvandsstand

På marker og i byområder opleves det terrænnære grundvand i nogle år at give store udfordringer. Man taler om uvedkommende vand, når kældre oversvømmes og marker står under vand og forsyningerne er blevet mere bevidste omkring overvågning af deres afløbssystemer. Vores vandstandssensorer kan anvendes i moniteringsprogrammer af det uvedkommende vand og dataindsamlingen kan være en hjælp for forsyninger og kommuner, der gerne vil fremtidssikre og klimatilpasse til ændrede nedbørsmønstre.

Måling af vandstand i vandløb

Vores online vandstandssensorer kan anvendes til monitering af vandstand i vandløb og grøfter. En kontinuerlig overvågning med vores vandstandssensorer giver et billede af årsvariationen i vandløbene. Længere dataindsamlinger kan også give et billede af, hvordan afstrømningen i vandløbene påvirkes af klimaforandringer og/eller eventuel vandindvinding.

Vandstandsvariationer og varsling

I en tid med klimaforandringer, ændrede nedbørsmønstre og mere ekstremt vejr ses der en større variation i afstrømningen fra år til år. Flere kraftige nedbørshændelser giver et øget pres på vandløbene, som oversvømmes. Den modsatte udfordring opleves efter længerevarende tørre perioder, hvor vandløbene tørlægges som i sommeren 2018. Ved opsætning af moniteringsstationer langs vandløbene kan du løbende følge med i vandstandsvariationerne og få varslinger omkring oversvømmelser og sommerudtørring.

Påvirkning fra vandindvinding

I forbindelse med indvindingstilladelser eller hvis en kildeplads eksempelvis skal udvide og etablere nye boringer, kan der ofte blive stillet vilkår om overvågning af påvirkningerne fra vandindvindingen. Til konkurrencemæssige priser kan vi etablere moniteringsstationer i nærliggende vandløb, som kan give varsling om kritiske variationer i vandstanden (og vandføringen, hvis moniteringsstationen designes som et overløb).

Dialog med vandløbsinteressenter

Monitering af vandstanden i et vandløb kan derudover være med til at belyse om et vandløbsregulativ er overholdt. Overvågning af vandstanden kan sammenholdt med nedbørsdata bruges til planlægning af grødeskæring. Derudover kan et større videns- og datagrundlag, som frembringes af et net af opsatte vandstandssensorer, generelt smidiggøre vandløbsforvaltningen.

Andre sensorer

Udover overvågning af vandstand tilbyder WatsonC også online måling af vandføring, jordfugtighed og nedbør m.m. til meget konkurrencemæssige priser. Vores udstyr kan kobles på alle sensorer, som er designet til at have lavt strømforbrug.

Har du andre behov for monitering, så spørg os om mulighederne.

Online datavisning

Vi har udviklet en gratis webapplikation CALYPSO til online visning af data, som er sammenstykket af open source-komponenter. CALYPSO er designet til at modtage online data, vise og analysere dem og levere ”fordøjede” data lige, hvor du gerne vil have dem.

Med et øget krav til overvågning af vandmiljøet forestiller vi os en fremtid, hvor der vil være et stigende antal sensorer, der moniterer overalt. Men hvordan skal de store datamængder håndteres? Arbejdsbyrden ved håndteringen af overvågningsdata er ofte betydelig, derfor skal CALYPSO redde os fra ”datadruknedøden”.

Visionen med CALYPSO er at skabe en dataplatform, hvor hele landets vandstandsdata samles og gøres tilgængelige for alle. Vi indsamler (fra mange forskellige kilder), kvalitetssikrer, analyserer og videregiver data ved hjælp af CALYPSO. Lige nu fungerer dataplatformen som et udstillingsvindue af JUPITER-databasens vandstand- og vandkemiske data for grundvand sidestillet med sensordata indsamlet fra jeres egne overvågningsprogrammer. Der skabes merværdi, når egne data let kan sidestilles og sammenholdes med andre indsamlede data i CALYPSO.

Opret en profil på calypso.watsonc.dk  og så er du i gang med CALYPSO.

Har du brug for hjælp?

Alfred Nobels Vej 21A
DK-9220 Aalborg Ø
+ 45 2843 5100 
mail@watsonc.dk