Services
Drift og service
Vi holder dine IoT-målestationer i topform med planlagte besøg og hurtig fejlfinding. Vores team af eksperter sikrer pålidelighed og dokumenterer alt med vores Calypso Field software. Vi tilbyder alt fra tilsyn og kontrolmålinger til synkronisering af data, alarmeringstjenester og kvalitetssikring.
Services
Vi tilbyder en lang række af services relateret til dataindsamling. Her ses blot et mindre udsnit. Læs mere om hvad er inkluderet i vores serviceaftale her.
Datasynkronisering
Vi mener, at data skal gøres tilgængelig for flest muligt og synkroniserer uden ekstra omkostninger data til relevante offentlige systemer hos Danmarks Miljøportal og hos GEUS. Dels bliver data derved tilgængelig for alle og dels bliver du mindre bundet af en bestemt dataleverandør. Alle leverandører har mulighed for at levere data til de offentlige systemer, så data kan samles ét sted.
Datahøst
Vi behandler og visualiserer også kundens egne data fra forskellige kilder som SRO-systemer og modeller. Vi fokuserer på at give et overblik og detaljer gennem kombinationen af kortbaserede visualiseringer og tidsserie-plots. Dette kræver håndtering af komplekse datasæt og store mængder data, hvilket kan være udfordrende, men vi sikrer en intuitiv og effektiv præsentation af informationen.
Kvalitetssikring
Så snart data strømmer ind i vores systemer er den automatiske kvalitetssikring sat i drift. Den automatisk kvalitetssikring sørger for at vi bliver gjort opmærksom på driftsforstyrrelser og andre problemer, så hurtigt som muligt. Derudover er der gennem et brugervenligt interface mulighed for at rette op på data ved at fjerne fejlbehæftet data samt udjævne fejlagtige niveauspring.
Som kunde hos os er drift og service af dine IoT-målestationer i trygge hænder. Vi stiller høje krav til vores dataleverancer og dermed også den daglige drift af udstyr - både når det gælder planlagte kontrolbesøg og fejlsøgning, når noget uventet opstår.
Drift og service af IoT-udstyr varetages af vores egne teknikere og ingeniører med stor ekspertise på området. Behovet for tilsyn af udstyr afhænger af hvad og hvor der måles. På simple installationer med f.eks. vandstandsmåling er det typiske interval for tilsyn, kontrolmåling og batteriskift 12 måneder. Andre sensorer kræver hyppigere tilsyn.
I felten anvender vi softwaren Calypso Field, som understøtter alle de trin der indgår i konfigurering, installation, kontrolmåling, tilsyn og fejlfinding i felten. Det sikrer, at alle informationer bliver registreret korrekt på stedet og at relevante oplysninger om vores servicebesøg dokumenteres. Calypso Field kan også anvendes af dig som kunde.
Håndtering af alarmer på lokaliteter
I nogle kommuner og forsyninger indgår data direkte i beredskabets beslutningsgrundlag når vejret og klimaet bliver ekstremt. Vi indgår her også aftaler om at stå til rådighed med assistance med kort varsel.
Vi kan levere beskeder via sms og e-mail baseret på hændelser, som kunden definerer. Det er typisk når fastsatte niveauer overskrides på særligt kritiske lokaliteter i systemet.
Vil du gerne holdes opdateret?
Vi laver en masse spændende ting og vil gerne fortælle om de ting der er relevante for dig!