Vandforsyningsplan for Frederikshavn Kommune

Kunde: Frederikshavn Kommune

Projektperiode: 2024 - 2025

Vi har udarbejdet en ny vandforsyningsplan for Frederikshavn Kommune.
Vandforsyningsplanen indeholder bl.a. vandbehovsprognose, kommunale retningslinjer, beskrivelse af eksisterende vandforsyningsstruktur samt kategorisering af vandværker ift. vandværkets rolle i den fremtidige vandforsyningsstruktur. Der er foretaget en robusthedsanalyse og vurdering af alle vandværkernes forsyningsevne vs. forsyningskrav.

I forbindelse med udarbejdelse af planen er kommunens almene vandværker besøgt og der er udarbejdet visuelle flowdiagrammer for vandværkernes tekniske anlæg.
Vandværkernes tekniske kapacitet og forsyningsevne er beregnet og kapaciteten for alle indvindingsboringer er særskilt vurderet på baggrund af ydelsesdata og grundvandskemisk tolkning. De beregnede kapaciteter er sammenholdt med den beregnede vandbehovsprognose for hvert vandforsyningsområde.
Der er desuden lavet en vandværksbeskrivelse for hvert vandværk, samt en konkret vurdering af det pågældende vandværk ift. en række valgte evalueringsparametre. Vandværket evalueres på vandværkets kildeplads, forsyningsevne, rentvandskvalitet, forsyningssikkerhed, ledningsnet, administration mm. Med udgangspunkt i evalueringen og de fundne udfordringer, er der udarbejdet en handleplan for hvert vandværk.

Del: