Flowberegninger
Ole Munch Johansen
Partner, rådgiver
Når der skal fastlægges et flow i et rør eller en vandføring i et vandløb foretages der en række beregninger, hvor det data sensoren måler indgår. Vi kan udføre alle typer af beregninger i realtid så flowberegningen er klar så snart sensoren har foretaget en måling.
Mange af de lidt dyrere hastighedssensorer har indbygget software, som kan omregne hastigheden til et flow direkte. Der kan dog være både fordele og penge at spare ved at benytte sensorer, som kun måler hastighed og vandstand og foretage omregningen til flow uafhængigt af sensoren.
Eksempler på flowberegninger:
- Ind-/Udløbsbygværker: Vandstanden måles af en sensor og flowet beregnes med empiriske overløbsformler. Det kan være et ’v’-overløb eller et rektangulært overløbs med fald på bagsiden, som giver en entydig QH-relation.
- Hastighedssensorer i rør, kanaler og naturlige vandløb: Hvis hastigheden og vandstanden måles af sensorer, kræves der sideløbende beregning af tværsnitsarealet før flowet kan bestemmes. Hvis der desuden foretages manuelle flowbestemmelser som kontrol kan der automatisk foretages korrektioner der tager højde for, at sensorens hastighed ikke altid svarer til den korrekte middelhastighed i tværsnittet.