Kvalitetssikring
Automatisk kvalitetssikring
Så snart data strømmer ind i vores systemer er den automatiske kvalitetssikring sat i drift. Den automatisk kvalitetssikring sørger for at vi bliver gjort opmærksom på driftsforstyrrelser og andre problemer, så hurtigt som muligt. Her et udpluk af nogle af de ting vi holder øje med:
- Hvorvidt enhederne har leveret de afsendelser som var forventet
- Hvorvidt sensorerne måler noget meningsfuldt
- Hvorvidt data er stagneret og ikke har dynamik
- Hvorvidt data går over eller under definerede grænseværdier
Registreringer fra den automatiske kvalitetssikring danner opgaver som overgår til en manuel gennemgang.
Manuel kvalitetssikring
Opgaver der dannes af vores automatiske kvalitetssikring eller som indrapporteres af vores kunder gennemgås af vores medarbejdere med domæneindsigt og lokalitetskendskab.
Tidsserierne har ofte meget forskellige karakteristika og hvad der på en tidsserie karakteriseres som fejl vil på en anden være naturlige udsving.
En vigtig del af vores manuelle kvalitetssikring er at give læring tilbage til den automatiske kvalitetssikring, så denne kan målrettes lokalitetstyperne og de enkelte lokaliteter.