For kommuner, der arbejder med forståelse af den hydrogeologi, som understøtter natur og/eller vandløb. Det demonstreres, hvordan CALYPSO let kan anvendes til samstilling af data og bruges til at foretage hydrogeologiske vurderinger. 

På opfordring vil vi gerne fortælle om vores tilgang til natur- og vandløbsvurderinger, når vi f.eks. har hjulpet kommuner med at gennemgå indkommet ansøgningsmateriale om indvindingstilladelser, eller når vi har hjulpet forsyninger med at dokumentere potentielle konsekvenser af en indvinding.  

CALYPSO er ikke målrettet en bestemt type sagsbehandling, men gør det lettere at visualisere og udnytte relevante data til at opnå større forståelse. Når du knytter din faglighed og tolkning sammen, kan CALYPSO bruges som støtte til en lang række vurderinger.

Program:  

Der gives en generel introduktion til CALYPSO for dig som endnu ikke har prøvet webapplikationen. Derudover giver vi inspiration til måder, hvorpå CALYPSO kan anvendes til at understøtte hydrologi- og naturvurderinger. Der præsenteres et par cases, hvor WatsonC har udarbejdet hydrogeologiske vurderinger for vandforsyninger og myndigheder i tæt dialog.  

Praktisk information: 

  • Webinaret afholdes med Microsoft Teams (der udsendes link før opstarten af webinaret) 
  • Gå online onsdag d. 2. september 2020 kl. 11.00-11.45 og deltag 
  • Arrangementet er for kommuner, forsyninger, vandværker, rådgivere og andre interesserede 
  • Tilmeldingsfrist d. 1. september kl. 11.00 

Sådan tilmelder du dig: 

Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til at@watsonc.dk  

Ved tilmelding er det vigtigt at oplyse navn og arbejdssted, så vi kan skræddersy programmet efter jer deltagere. Hvis du/I har spørgsmål eller cases, som I gerne vil have vendt under webinaret, må disse gerne medsendes. Du modtager herefter et link til online-mødet.