Dansk Naturindikator – deltagelse i forskningsprojekt

Kunde: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Projektperiode: 2018 - 2020

WatsonC deltager i forskningsprojektet “Dansk Naturindikator” ved Aarhus Universitet. Vores opgave er at være med til at kvantificere kvaliteten af naturen i ådalene på en systematisk måde for hele landet. Vi bidrager med landsdækkende lag, som sætter tal på den hydrologiske påvirkning fra vandindvinding og vi gennemfører analyser, som skal afgrænse ådale og lavbundsarealer nær vandløb, søer og kystområder. Den overordnede tanke bag Dansk Naturindikator er at udvikle en målestok for naturværdi, som kan beregnes for et hvilket som helst geografisk område i Danmark. Potentielt set skal naturindikatoren kunne bruges til at sammenligne naturværdien af forskellige geografiske områder eller registrere fremskridt eller tilbageskridt i naturværdi over tid.

Del: