Teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse af Kastbjerg Ådal
Lavbundsordningen har til formål at mindske udledningen af drivhusgasser (primært CO2) til atmosfæren ved at ophøre dræning og ekstensivere driften på lavbundsjorde. Derudover kan lavbundsprojekter bidrage til reduktion i udledningen af kvælstof i havmiljøet samt fremme naturværdierne i området.
Kunde: Randers og Mariagerfjord Kommune
Projektperiode: 2024
Maria Østergaard Nielsen
Rådgiver
I Kastbjerg Ådal udfører vi en omfattende teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse til et lavbundsprojekt, hvor potentialet for gennemførelse samt konsekvenserne heraf belyses. Som en del af forundersøgelsen undersøges områdets hydrologiske, geologiske, botaniske forhold, som skal danne grundlag til at skitsere i en række projektforslag. Projektområdet er sammenfaldende med Natura 2000 og der er allerede i dag store naturværdier flere steder, som projektforslagene skal understøtte. Afvandingsforholdene før og efter projektforslagene beregnes ved hjælp af en hydrologisk model. Derudover gennemføres den ejendomsmæssige forundersøgelse, hvor de omtrent 100 lodsejeres interesse fra projektet undersøges.
Forundersøgelsen afsluttes med at udføre stofberegninger af CO2-, kvælstof og fosforbalancerne ved gennemførelse af projektforslagene samt en konsekvensvurdering i forhold til bl.a. naturværdier, tekniske anlæg, vandområdeplaner og arkæologiske interesser.