Servicetekniker med interesse for IoT, vand og natur

Image
Image

Servicetekniker med interesse for IoT, vand og natur

Vi har rigtigt travlt med installering og servicering af online udstyr til måling af vandstand i grundvand, vandløb, bassiner og lign, samt ilt, nitrat, ledningsevne og flowmåling i vandløb. Pt. har vi over 350 sensorer siddende over det meste af Danmark. Vi har ambitioner om at tidoble dette antal inden for en kort årrække og søger en ny kollega, der gerne vil med på den rejse.

Vi forestiller os, at du har erfaringer og interesse inden for nogle af disse områder:

  • Sensorer
  • Radiobaseret kommunikation
  • Elektronik
  • Databaser
  • Programmering

Herudover skal du være serviceorienteret, have håndværksmæssig snilde, have lyst til at bidrage med at opsætte og servicere udstyr i hele Danmark.

Du kunne have en uddannelse som elektriker, IT-teknolog, el-installatør, automationsteknolog eller lign.

WatsonC blev grundlagt september 2017 og står på tre ben. Vi udfører klassisk rådgivning til forsyninger og kommuner, vi laver forskning og udviklingsprojekter sammen med universiteterne og vores kunder og vi arbejder med digitale løsninger til indsamling af sensordata og visualisering og analyse af ”vand-data”.

Vi er som virksomhed udviklingsorienteret og har ambitioner om løsninger til vores kunder, der bedre, billigere og med højere faglighed end der hidtil er set.

Hos WatsonC får du frie rammer for personlig og faglig udvikling.

Det er ikke afgørende at du har lang erfaring, men det er til gengæld altafgørende for os at nye medarbejdere er:

Ydmyge

Ydmyge overfor kollegaer, kunder og ikke mindst de opgaver der skal løses.

Empatiske

Vi laver meget tenik, beregninger og lign, men samarbejdet med kollegaer og kunder bliver kun godt hvis vi også forstår os på mennesker.

Sultne

Vi har ambitioner på egne og kundernes vegne. Vi er ikke tilfredse med noget der er "godt nok", hvis vi kan gøre det bedre inden for de rammer vi har. Vi vil konstant udfordre status quo.

Vi laver meget teknik, beregninger og lign, men samarbejdet med kollegaer og kunder bliver kun godt hvis vi også forstår os på mennesker.

Sultne

Vi har ambitioner på egne og kundernes vegne. Vi er ikke tilfredse med noget der er "godt nok", hvis vi kan gøre det bedre inden for de rammer vi har. Vi vil konstant udfordre status quo.


Det er vigtigt for os at du har en høj faglighed eller potentiale til at opnå det. Kvaliteten I vores løsninger afgørende for os.

WatsonC er beliggende i Aalborg


Vil du høre mere om jobmuligheden er du meget velkommen til at kontakte på telefon:

Jacob Birk Jensen, 28430710 eller

Ole Munch Johansen, 28439295


Send ansøgning via mail til mail@watsonc.dk senest 16. januar 2022

Læs om hvem vi er http://watsonc.dk/moed-watsonc  

Se de projekter vi arbejder på http://watsonc.dk/referencer/  

Se vores nuværende ydelser http://watsonc.dk/ydelser/  

Image