Ole Munch Johansen

+45 28 43 92 95

Send email

Book en uforpligtende snak med mig

Jeg har arbejdet som rådgiver med vand, natur og hydrologisk modellering siden 2011. Jeg brænder for dyb faglighed, samt at formidle og gøre de komplekse værktøjer anvendelige.

Samspillet mellem grundvand, overfladevand og grundvandsafhængig natur har altid fascineret mig, og en af mine spidskompetencer er kombinationen af dataindsamling, hydrologisk forståelse og modeller. Det kan være simple modeller, som netop beskriver det nødvendige for at løse problemstillingen, eller det kan være komplekse modeller af hele det hydrologiske kredsløb. De mest spændende og lærerige projekter har for mig været dem, hvor målinger og feltarbejde understøtter forståelsen af det område vi arbejder med.

Jeg er god til at løse opgaver, hvor svaret og metoden ikke er givet på forhånd. Jeg har stor erfaring med at benytte programmering og GIS-værktøjer til at lave en skræddersyet opgaveløsning.

Jeg har undervist i hydrologi m.m. på Aalborg Universitet siden jeg afsluttede mit Ph.d.-studie ”Ecohydrological modelling of river valleys”.

Erhvervserfaring:

  • 2017 – Partner i WatsonC
  • 2011 – 2017 – Aalborg Universitet – Ekstern lektor
    – Undervisning og vejledning på 5. semester, Vand & Miljø
  • 2011 – 2017 – NIRAS A/S
  • 2008 – 2011 – Aalborg Universitet – Ph.D. studie:
    Ecohydrological modelling of River Valleys
  • 2007 – 2008 – NIRAS A/S